BØRNE- OG UNGESAGER

Vi er klar til at hjælpe i alle svære og sårbare situationer


Som forælder har du har ret til gratis advokatbistand i sager om tvangsfjernelse, sager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt samt sager om vilkår for samvær. Dette gælder både i sagens behandling for Børn- og Ungeudvalget, Ankestyrelsen og i retten, hvis det bliver nødvendigt. Det samme gælder for børn som er fyldt 12 år, som også har ret til gratis advokatbistand i sager om tvangsfjernelse og i sager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt. Du kan selv vælge, hvilken advokat du ønsker.

Det er Børn- og Ungeudvalget som efter indstilling fra kommunen, træffer beslutning i sager om tvangsfjernelse, afbrydelse af samvær og kontakt mellem forældre og anbragte børn.


Tvangsfjernelse betyder, at et barn anbringes udenfor hjemmet, også selvom forældrene ikke er enige. Tvangsfjernelse af et barn, er noget af det mest indgribende man som forælder kan opleve. Når kommunen indstiller til tvangsfjernelse, afbrydelse af samvær og/eller kontakt eller til at samvær skal foregå overvåget, er det særdeles indgribende for både barnet og forældrene. Det er derfor særlig vigtigt at søge rådgivning hos en advokat, så du ikke står alene i den svære situation.


Hos Advokatfirmaet Kromann Nielsen har vi stor forståelse for, at man som forældre eller barn i en sag om tvangsfjernelse eller afbrydelse af samvær, står i en yderst svær og sårbar position. Vi er her netop for at bistå vores klienter, når der opstår svære situationer. Vores advokater Josephine Hjelm Boesen og Martin Friis Hansen bistår forældre, børn og unge, når sagerne skal behandles for Børn- og Ungeudvalget, Ankestyrelsen og i retten. Vi er som advokatfirma lokalt forankret omkring Sydsjælland og Lolland-Falster med kontorer i Vordingborg og Maribo. Vi er derfor særligt behjælpelig med sager indenfor Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommune. Tøv ikke med at kontakte os, hvis vi også skal hjælpe dig.

KONTAKT